PFAS-forbud truer hele sundhedssystemet
Af Jesper Lesager
Vi kender alle historierne om de sundhedsskadelige evighedskemikalier, der går under betegnelsen PFAS. Stofferne er fundet æg, græs, blodbaner og grundvand. Og så findes de også i medicinsk udstyr.
Ifølge fem lande inklusiv Danmark skal stofferne forbydes. I 2023 stillede landene derfor det mest omfattende forslag til begrænsninger af kemikalier i EU nogensinde.
Formålet er nobelt: PFAS skader leveren og immunsystemet, påvirker fertiliteten og fører til lavere fødselsvægt. PFAS mistænkes også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Når det kommer til medicinsk udstyr, bliver et forbud mod PFAS også til en risikoafvejning: Er skadevirkningerne på miljøet og de medfølgende helbredsrisici større end den gavn udstyret gør for patienter?
Stofferne besidder nemlig nogle gunstige egenskaber såsom overfladebeskyttelse og temperaturresistens, som gør dem velegnede til fremstillingen af medicinsk udstyr. Der er intet, der tyder på, at PFAS bliver frigivet til kroppen under behandlingen.
Stofferne bliver dog frigivet til miljøet under produktionen og bortskaffelsen af det medicinske udstyr.
Bliver forbuddet til virkelighed, vil det betyde, at der skal findes alternativer til stofferne i det medicinske udstyr, udtaler Baridueh Badon, Global Project Manager, Medical and Health Services hos TÜV SÜD i forbindelse med en rapport, som beskriver udfordringer ved forslaget. Den blev udgivet af certificeringsvirksomheden for nylig.
PFAS
- PFAS er en stor gruppe af kemiske fluor-stoffer. Fælles for PFAS-stoffer er, at de er svære at nedbryde og derfor er tilstede meget længe i miljøet omkring os. Det skaber bekymring for, hvordan PFAS kan påvirke helbredet på lang sigt.
- PFAS-stofferne bliver af og til kaldt evighedsstoffer, fordi de er svære at nedbryde. Stofferne ophobes i dyr og mennesker, og man kan måle PFAS i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark.
- PFAS medfører ikke akut sygdom, men man kan være bekymret for, hvordan stofferne kan påvirke vores helbred på lang sigt. Der er ikke noget, der tyder på, at PFAS forøger den enkeltes sygdomsrisiko væsentligt.
- PFAS har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. Stofferne har været anvendt i blandt andet skum til brandslukning, imprægnering af sko og tøj, kosmetik og madindpakning.
- Fra 2011 blev det forbudt at bruge brandslukningsskum med PFOS, der er ét af stofferne fra PFAS-gruppen.
- Fra 2020 blev det også forbudt at tilsætte stofferne til madindpakning. Forskellige PFAS-forbindelser anvendes stadig i en lang række produkter. Men man arbejder på at få alle PFAS-stoffer forbudt i EU.
- I 2021 fandt man et højt niveau af PFAS i kød fra kvæg, der havde græsset på områder nær en brandskole i Korsør. Indholdet af PFAS i kødet var så højt, at det overskred grænseværdien for PFAS 176 gange, hvilket er særdeles højt. Hvis man igennem længere tid har spist kød fra disse køer, er man særlig udsat for PFAS.
- I 2022 blev der på Fanø fundet en fordobling af den tilladte mængde PFAS i det lokale drikkevand.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Bekymringer
Alternativerne skal udtænkes og produceres lynhurtigt, for udfasningen er historisk kort. Som udgangspunkt 18 måneder medmindre stofferne er svære at erstatte. I det tilfælde er fristen 13,5 år.
Og det vækker bekymringer.
- Et fuldstændigt forbud mod PFAS uden salgbare alternativer vil sætte vores sundhedsvæsen i fare, udtaler Baridueh Badon.
Han uddyber:
- I dette tilfælde vil nogle produkter kun kunne leveres med lange forsinkelser eller til betydeligt højere priser, hvis de overhovedet kan leveres.
Det ville sætte et enormt pres på forsyningskæderne, som i sidste ende vil få konsekvenserne for patienter, der har brug det medicinske udstyr.
Disse bekymringer er blevet forelagt Miljøministeriet, der står i spidsen forslaget om forbuddet.
- Alle høringssvar herunder vedrørende medicinsk udstyr og lægemidler vil blive grundigt behandlet i processen frem mod det endelige forslag (…), således at der kan tages højde for utilsigtede konsekvenser af forslaget, lyder det i et svar til Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne i 2023.
Det forventes, at EU-kommissionen træffer en beslutning i 2025.