Topchefer går fra at tjene folket til at tjene penge
Det vækker mest opsigt i pressen, når toppolitikere skifter job til det private. Men under overfladen sker det oftere og oftere for topchefer i embedsværket, som af nogle kaldes den skjulte magt i dansk politik.
For nylig blev det meldt ud, at Søren Kryhlmand skifter fra at være departementschef i Beskæftigelsesministeriet til direktør i Dansk Industri.
Tidligere har det vakt opsigt, at lægemiddelindustrien og finansindustrien har hentet en lang række personer i embedsværket.
Det samlede antal har overrasket sociolog Esben Langer Rasmussen, der har skrevet specialet "Svingdørens konflikter" med Camilla Juul Petersen.
- Jeg havde ikke tænkt, at det ville være så mange, der gik videre. Tidligere var departementschef det ypperste, men det er mere blevet et springbræt til det private arbejdsliv nu, siger han.
De fandt 96 eksempler på jobskift, der indebærer en potentiel interessekonflikt. Det er ud af 333 departementschefer, styrelsesdirektører og ministre, der skiftede job i perioden 2008 til marts 2023.
- Det er helt vildt højt. Selv hvis der er en andel af de 96, hvor det bare er faglig udvikling, så synes jeg stadig, at 96 er alt for højt, siger Camilla Juul Petersen.
Skiftet sker oftest indenfor det første år, efter at de fratræder deres stilling, og det svarer til knap syv om året, hvor der er en potentiel konflikt. Det sker især til finans-, økonomi- og erhvervsbrancherne.
- Det er selvfølgelig megafedt for erhvervslivet at kunne få en person ind, som kan guide dem eller har 'knowhow' i forhold til, hvordan en virksomhed skal navigere i feltet, siger Esben Langer Rasmussen.
Embedsfolk, der skifter til et job uden for politik, får generelt tungere stillinger end politikere ifølge kortlægningen.
Det er typisk til ledende stillinger i større virksomheder, hvilket kan være konkurrenceforvridende ifølge sociologerne. Men hvor toppolitikere i højere grad får bestyrelsesposter, får departementschefer oftere plads i direktionerne.
Departementschefer og styrelsesdirektører er vant til at lede samt at lave budgetter og strategier, mens politikere er vant til at mene noget.
Det giver ifølge sociologerne god mening at hente embedsfolk.
- De har et netværk inde i embedsværket, så de kan få lidt mere nys om, hvad der foregår. Hvad er det for nogle regler, der måske er på vej, siger Esben Langer Rasmussen.
De to sociologer mener, at det kan være en sund vidensdeling mellem sektorerne og understreger, at det er potentielle og ikke nødvendigvis reelle konflikter.
Men de fremhæver, at Danmark i årevis er blevet kritiseret af Transparency International for ikke at have regulering nok. I juli sidste år fik Danmark igen en reprimande fra EU-systemet.
Regeringen mener omvendt, at der er en passende beskyttelse mod korruption og inhabilitet og har flere gange afvist at ændre reglerne.
En mulighed er at lave karensperioder for jobskift, som en række nabolande har. De to sociologer foreslår dog et uafhængigt organ, som kan gennemse mulige interessekonflikter i forbindelse med jobskift.
CBS-lektor og magteliteforsker Christoph Houman Ellersgaard mener, der kan være loyalitetsproblemer, når folk går gennem svingdøren.
- Problemet er, at der er et mønster af, at stærke erhvervsinteresser systematisk tiltrækker folk fra toppen af embedsværket og i nogen grad fra det politiske system til lukrative poster, siger han.
Han peger konkret på anonyme interviews, der er lavet, hvor tidligere chefer for eksempel har ringet til en departementschef og på den måde brugt deres personlige relation til at påvirke dem.
/ritzau/