23948sdkhjf

Gevinst for langtidssyge med covid: Brug fitness-uret stik mod hensigten

Selvmonitorering kan give en gevinst mod senfølger af covid, men det kræver, at man bruger sit smartwatch som stopklods - ikke indpisker

Flere og flere mennesker bliver pacet frem af smartwatches. Urene spiller efterhånden også en rolle ved sygdomme.

Det oplyser Københavns Universitet.

Et godt eksempel er sygdommen langvarig covid-19, hvor sygdomsramte har brugt tracking-urene stik mod deres fitness-design og i stedet anvendt dem til at begrænse anstrengende aktiviteter og spare på kræfterne. 

De har holdt øje med, at pulsen ikke kom over et vist niveau på gåture, eller afgjort om dagens indkøb skulle udskydes ud fra antallet af gåede skridt.

- På tværs af deltagerne var de mest gennemgående træk, en oplevelse af mere kontrol og vished om sygdommen, bedre muligheder for at dokumentere symptomer over for sig selv, familien og hos lægen, men også situationer med uro eller angst udløst af den her anvendelse, udtaler Sarah Homewood, som har foretaget studier på personer på senfølger.

Hun fortsætter:

- Der er en klar tendens i, at tal trumfer oplevelser. De her data, brugerne får ud, de kan få virkelig stor indflydelse på, hvordan de vurderer situationer. I visse sammenhænge kan det betyde uro, i andre vished og tryghed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.48