23948sdkhjf

Ambu-topchef er årets leder

Britt Meelby Jensen vandt prisen foran blandt andre Danske Banks direktør

Ambus administrerende direktør, Britt Meelby Jensen, er kåret som årets leder.

Uddelingen af Årets Leder 2024 er foretaget af fagforeningen Lederne, hvor kvinden bag Ambus genrejsning har sikret sig titlen foran Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet, Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse og Carsten Egeriis fra Danske Bank.

Det oplyser lederstof.dk, der er fagbladet for Lederne.

Prisuddelingen fandt sted torsdag, og ifølge Bodil Ismiris Nordestgaard, administrerende direktør for Lederne, var der ingen tvivl om, at prisen skulle tilfalde Britt Meelby Jensen.

- Britt Meelby Jensen har alt det, som kræves af en moderne topchef. Skudsmålene peger entydigt på, at hun er en knivskarp og modig leder, der går direkte til udfordringerne og eksekverer på sine beslutninger uden at ryste på hånden, uanset hvor svære de har været. Gennem hendes karriere har det ført til imponerende resultater, og alligevel er hun kendetegnet ved en ydmyghed, hvor hun lytter og gavmildt deler ud af sin erfaring. Hun er kort sagt en rollemodel, siger Bodil Ismiris Nordestgaard, der udover direktørposten også er del af juryen bag uddelingen.

I august beskrev MedTechNews den udvikling, som Ambu har gennemført med årets leder bag roret. Hun kom til Ambu i en tid, hvor der ganske vist var sorte tal, men hvor nedjustering efter nedjustering fik Ambus markedsværdi til at styrtdykke.

Det store turnaround med Britt Meelby Jensen i spidsen kan du læse om her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.699