23948sdkhjf

Danskernes tillid til offentlige digitale sundhedsløsninger stiger markant

Vi er allerede i top som et af de mest digitaliserede lande, men danskernes tillid til offentlige digitale løsninger stiger fortsat

En ny undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen afslører en betydelig stigning i danskernes tillid til offentlige digitale løsninger, herunder sundhed.dk. Tilliden er steget med fire procentpoint siden sidste år, hvor nu 82 procent af danskerne udtrykker tillid til disse systemer.

Undersøgelsen, der er gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik og Ældre Sagen, fokuserer på brugen og tilliden til centrale digitale tjenester som MitID, Digital Post, sundhed.dk og borger.dk. Resultaterne viser en særlig positiv udvikling blandt ældre brugere, der udviser øget tryghed ved anvendelsen af Digital Post.

Det oplyser sundhed.dk i en pressemeddelelse.

- Vi har en lang tradition for digitalisering i Danmark. Og det har i høj grad kunnet lade sig gøre på grund af den store tillid, danskerne har til de offentlige systemer. Det er også noget, der bliver bemærket i andre lande, når de henvender sig for at høre, hvordan det har kunnet lade sig gøre at bygge et system som sundhed.dk, udtaler Morten Elbæk Petersen, direktør for sundhed.dk.

Undersøgelsen understøtter resultaterne fra sundhed.dk's egen kendskabsundersøgelse fra begyndelsen af året, hvor 96 procent af de adspurgte mellem 16 og 75 år kendte til platformen. Særligt ældre og kronikere angiver, at de benytter de digitale sundhedsløsninger til at tilgå deres sundhedsdata.

- I dag forventer danskerne, at den offentlige sektor tilbyder dem digitale selvbetjeningsløsninger, fordi de har fundet ud af, at det gør hverdagen lettere. De er blevet vant til at se og registrere deres data digitalt uden at bekymre sig, siger Morten Elbæk Petersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578