Coloplast-datterselskab får del i vigtig tilskudsordning

Sårpleje-selskabet Kerecis er et vigtigt fremtidigt forretningsben i Coloplast, men der har været sået tvivl omkring potentialet på det amerikanske marked.
Det skyldes ikke produktets kvaliteter, men det været usikkert, hvor vidt sårpleje-produktet ville blive tilskudsberettiget på det amerikanske marked.
Det ser det ud til at blive nu - i hvert fald delvist.
I en fondsbørsmeddelelse lyder det fra Coloplast, at Kerecis er kommet på den endelige liste over produkter på DFU-listen (diabetic foot ulcers - diabetiske fodsår). Derimod er der endnu ikke opnået godkendelse til at blive tilskudsberettiget for VLU (venous leg ulcers - venøse bensår).
Her oplyser Coloplast dog, at man er i gang med at gennemføre kliniske studier og håber på, at også dette produkt kan blive godkendt.
Coloplast oplyser dog, af størstedelen af Kerecis' samlede salg kommer i markedet for diabetiske fodsår, hvor Kerecis produkter baseret på fiskeskind nu blive tilskudsberettiget.
For nyligt fortalte Coloplasts CFO, Anders Lonning-Skovgaard, om de store ambitioner for Kerecis i fremtiden, hvor sårpleje kommer til at udgøre ét af de fire vigtige forretningsområder. Det kan du læse om her.