23948sdkhjf

Allerød-virksomhed opjusterer igen-igen

Fortsat fremgang får Chemometec til at opjustere igen

Det går den rette vej for Chemometec.

Nu kan Allerød-virksomheden igen opjustere sine forventninger, efter 2024/2025-regnskabet er kommet godt fra land.

"Chemometec har i andet kvartal af regnskabsåret 2024/25 fortsat sin positive udvikling, hvor salget og ordretilgangen har udviklet sig bedre end forventet. Den positive udvikling er understøttet af den styrkede US-dollar og en løbende optimering af driftsomkostningerne," lyder det i en selskabsmeddelelse fra celletælle-udstyr-virksomheden.

Chemometec forventer nu at omsætte for 470-490 millioner kroner, mens EBITDA forventes i intervallet 250-260 millioner kroner.

Det er kun godt en måned siden, at virksomheden senest opjusterede forventningerne. Her opjusterede man til forventninger til omsætning og EBITDA på henholdsvis 460-475 millioner kroner og 230-240 millioner kroner.

Halvårsregnskabet for Chemometec udgives 5. februar.

Om Chemometec

  • Virksomhed fra Allerød.
  • Stiftet i 1997.
  • Leverer instrumenter og udstyr til celletælling.
  • Den største kundebase er inden for life science research, cellebaseret terapi og bioprocessing.
  • Har desuden kunder inden for produktions- og kvalitetskontrol af øl, mælk og dyresæd.

Kilde: Chemometec

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065