Ambu er ikke bekymret over Trump
Donald Trump har ad flere gange raslet med toldsablen, siden han blev valgt som præsident i november.
Nu er der under en uge til han indtræder i verdens mest magtfulde embede, og derfor har inden længe mulighed for at gøre alvor af truslen om at indføre told på danske varer for at udleve sin drøm om at få Grønland på amerikanske hænder.
Men det bekymrer ikke danske Ambu, der har USA som sit primære marked. Det skriver Medwatch.
- For det første er det vigtigt at minde hinanden om, at sidste gang, han sad som præsident, var der også snak om toldsatser, og der blev alle vores produktkategorier undtaget, siger finansdirektør Henrik Skak Bender til mediet.
Han fortæller, at det skyldes, at Ambus udstyr bruges på hospitalerne og dermed ikke falder i kategorien luksusvarer.
Finansdirektøren påpeger desuden, at det ikke vil være muligt for Donald Trump at pålægge told på danske varer uden at gøre det på alle varer fra EU.
Ambu holder til i Ballerup. Virksomheden producerer engangsudstyr til hospitalsvæsenet og er især store på endoskopi-området.
Virksomheden omsatte i fjor for 5,4 milliarder kroner og har knap 5000 ansatte på verdensplan.