Medtech-virksomhed udvider til veterinærsektoren
Airgle Medical Grade, en global leverandør af medicinsk udstyr til sundhedssektoren, lancerer nu en serie FDA Class II-godkendte luftrensningsløsninger specifikt designet til veterinærsektoren.\
Udvidelsen kommer som svar på et stigende behov for avanceret lugthåndtering og luftbåren infektionsforebyggelse i veterinære miljøer. De nye plug-and-play-løsninger er udviklet til at forbedre arbejdsmiljøet, indeklimaet og luftskiftet samt reducere smitterisikoen på dyreklinikker, dyrehospitaler og laboratorier.
Det oplyser GC Healthcare i en pressemeddelelse.
Airgle Medical Grade er udviklet til at håndtere udfordringer i kliniske miljøer. Enhederne fjerner luftbårne partikler, mikroorganismer og lugtgener, øger luftskiftet og bidrager til et renere, sundere og mere sikkert miljø for både dyr og personale, lyder det i meddelelsen fra GC Healthcare.
Løsningerne er designet til at være brugervenlige og fleksible, så de let kan integreres i eksisterende kliniske arbejdsgange uden behov for komplekse installationer. Dette gør dem særligt attraktive for mindre veterinære praksisser, der ønsker at opgradere deres luftkvalitet og hygiejnestandard.
Airgle Medical Grade søger nu strategiske partnere inden for veterinærsektoren for at fremme udbredelsen af deres luftrensningsteknologi. Virksomheden inviterer interesserede aktører til dialog om, hvordan de medicinske enheder kan integreres i eksisterende løsninger og produktporteføljer.