23948sdkhjf

BioTrans Nordic nomineret til bæredygtighedspris

Virksomheden arbejder for at øge bæredygtig udnyttelse af madaffald fra produktions- og storkøkkener.
BioTrans Nordic, NCC Green Asphalt, Naboskabsambassadørerne er de tre nominerede bæredygtige aktører til Odense Bæredygtighedspris 2014. Det er Odense Bæredygtighedsråd som uddeler Bæredygtighedsprisen.

BioTrans Nordic arbejder for at øge bæredygtig udnyttelse af madaffald fra produktions- og storkøkkener. BioTrans systemet er et automatisk og lukket system, som fjerner madaffald direkte fra køkkenet. Løsningen er lugtfri, og almindelige affaldsbeholdere undgås. BioMasteren kværner madaffaldet, og pumper det via et lukket system til en tank som tømmes 6-10 gange om året, hvilket reducerer CO2 udledning fra transporten. Den kværnede biomasse bruges til produktion af biogas, og samtidig recirkuleres næringsstoffer og organisk materiale til jordbrug.

"Når man ser et bæredygtigt koncept for sig, som vi så med Biotrans systemet – hvor man sparer penge for kunderne og samtidig undgår lugt og tunge løft, bekæmper skadedyrsproblematikkerne, sparer CO2 og meget mere - ja så er man forpligtet til at føre det ud i livet. Vi er derfor uhyre glade for nomineringen, fordi den er med til at sætte fokus på, hvor vigtige bæredygtige løsninger er", siger direktør Søren Jeberg, BioTrans Nordic.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062