Frivillige Bogvenner i Randers
Nyt initiativ.
Louise Højgaard Andersen er aktivitetsmedarbejder for Ældreområdet i Randers Kommune Syd, og ansat af midler fra Randers Kommunes andel af ældremillarden, hvor et af målene er at skabe anderledes og sociale aktiviteter for kommunens ældre borgere. Sammen med frivilligkoordinator Mette Søby arbejder hun med det nye projekt "Bogvenner", hvor frivillige er bindeled mellem biblioteket og borgeren.
"Den frivillige kan for eksempel være en person, der i forvejen er glad for at bruge biblioteket, og for hvem det ikke vil tage meget tid at tage en ekstra pose med derfra til sin Bogven," fortæller Mette Søby, der arbejder som frivilligkoordinator i Ældreområdet Syd.