23948sdkhjf

Hvordan gør dokumentation os klogere?

Dokumentation fylder i arbejdet hos ansatte i sundhedsfremmende, forebyggende hjemmebesøg. Men hvornår giver dokumentation bedst mening? Det sætter SUFO´s årskursus fokus på.
Til marts inviterer SUFO til årskursus i Nyborg. Her skal der debatteres, erfares og deles viden under overskriften "Øget faglig kvalitet i forebyggende hjemmebesøg – Hvordan kan dokumentation gøre os klogere?".

"Dokumentation fylder i arbejdet hos ansatte i sundhedsfremmende, forebyggende hjemmebesøg. Men hvornår giver dokumentation bedst mening? Tallet på dåbsattesten er ikke afgørende for den enkeltes livskvalitet, og ældre mennesker i dag har et godt helbred langt op i alderen. Et forebyggende hjemmebesøg kan støtte op om og være med til at bevare et aktivt ældreliv. Hvordan kan fagspecifik dokumentation anvendes tværfagligt i de forebyggende hjemmebesøg?", lyder det fra arrangørerne,

Målgruppen for årskurset er ansatte i de Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg, ældrechefer samt øvrige forebyggende medarbejdere på ældreområdet.

På årskurset vil der også være debat mellem SOFU’s medlemmer og DSR, Ergoterapeutforeningen, Fysioterapeutforeningen, FOA og Kost- og Ernæringsforbundet.

"Sygepleje er forankret i Sundhedsloven, og ergoterapi i Serviceloven med deraf afledte snitflader. Som ansatte i et felt, hvor den lovgivning, vi følger, er forankret både i serviceloven og sundhedsloven, har vi brug for en debat", siger man fra Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg, der er arrangør.

SUFO Årskursus 2015 finder sted den 15. - 16. marts på Hotel Nyborg Strand.

Læs mere på sufo.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062