Nordjylland: Psykiatrien rekrutterer nye læger fra udlandet
De seks nyrekrutterede læger kommer fra lande som Italien, Slovakiet og Kroatien.
Lægerne starter med at få danskundervisning i deres hjembyer. Herefter følges der op med danskundervisning i Nordjylland, og lægerne bliver undervist i det danske system og får hjælp til at finde bolig.
"Det er klart, at det kræver en hel del, at vi hjælper lægerne og deres familie godt i gang, for alt er nyt for dem. Vi er i forvejen en multikulturel arbejdsplads, hvor vi har stor erfaring med at integrere udenlandske læger, og de udenlandske læger, vi tidligere har rekrutteret, har et fagligt godt fundament", siger Kurt Nielsen, som netop har taget imod de første af de nye læger.
Fire af lægerne får arbejdsplads i Brønderslev og de to andre i Aalborg.