Daglige kosttilskud forbedrer HIV-patienters tilstand markant
Omkring 25 mio. mennesker i Afrika lever med HIV. Udbredt underernæring er identificeret som én af årsagerne til, at op mod en fjerdedel af patienterne i en række afrikanske lande dør inden for de første par måneder af den medicinske behandling.
"Patienterne tog tre gange mere på i forhold til dem, der startede ARV-behandlingen uden et tilskud. Og i modsætning til den gruppe som kun fik medicin, tog patienterne ikke blot fedt på - en tredjedel af vægtstigningen bestod af muskelmasse. Derudover blev patienternes gribestyrke forbedret og dermed også deres evne til at klare deres arbejde og dagligdags gøremål", siger ph.d. Mette Frahm Olsen, som er en af forskerne bag projektet, og sammen med Alemseged Abdissa hovedforfatter på artiklen i det videnskabelige tidsskrift BMJ.