23948sdkhjf

Ny forskning om Parkinsons sygdom

Hjerneforskere på Københavns Universitet har ved hjælp af avancerede computermodeller fået ny viden om de komplicerede processer, der forårsager Parkinsons sygdom.
Parkinsons sygdom er karakteriseret ved langsomme bevægelser, stivhed i musklerne og rystelser. Sygdommen kan ikke helbredes på nuværende tidspunkt, og det er derfor vigtigt med innovativ lægemiddelforskning, som kaster lys over den uhyggelige forstyrrelse i centralnervesystemet, som rammer 1 ud af 1.000 danskere.

Dopamin er et vigtigt signalstof i hjernen, som har betydning for fysiske og psykiske funktioner – f.eks. styring af bevægelser, indlæring og hukommelse. Niveauet af signalstoffet reguleres af særlige dopaminceller. Når niveauet af dopamin falder, aktiveres nerveceller, som udgør en del af hjernens stopsignal.

"Man kan sammenligne stopsignalet med et sikkerhedshåndtag på en græsslåmaskine. Slipper man håndtaget standser motoren. På samme måde skal dopamin hele tiden være til stede for at blokere stopsignalet. I Parkinsons sygdom får af ukendte årsager dopamincellerne i hjernen til at dø, og man kan se, at stopsignalet på en eller anden måde er overaktiveret. Mange forskere har derfor tænkt det som åbenlyst, at det må være langvarig mangel på dopamin, som forårsager de rystelser, der kendetegner sygdommen. Vi kan nu via avancerede computersimulationer udfordre det eksisterende paradigme og give et nyt bud på, hvad der egentlig sker i hjernen når dopamincellerne gradvist dør", fortæller postdoc Jakob Kisbye Dreyer, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Neuroscience.

kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094