Region Syddanmark styrker indsatsen overfor sygefravær
Seks nye initiativer skal styrke den ledelelsesmæssige opfølgning og fokusere endnu mere på forebyggelse.
Men selvom tallene for 2014 ser gode ud, er der stadig udfordringer på blandt andet langstidssygefraværet, som regionen skal holde fokus på for at nå målet om et sygefravær på max 4,1 procent frem mod udgangen af 2015, lyder det fra Region Syddanmark, der derfor nu tilføjer seks nye initiativer til den indsats, der blev sat i gang i 2011.
Initiativerne indebærer blandt andet brugen af "Kom Godt Tilbage-modellen", der systematiserer dialogen mellem lederen og den medarbejder, der skal genoptage arbejdet efter en længere sygefraværsperiode.
Regionens MED-udvalg skal også spille en større rolle og uddannes bedre til at håndtere sygefravær. Et større fokus på gravide indgår også i de nye initiativer. Der skal tilrettelægges bedre rammer og vilkår for gravide, så det ikke er hver anden gravide, som det ser ud i dag, der sygemeldes, inden de når til barselsorloven.