23948sdkhjf

Proteiners parringsdans afsløres med kemikernes kikkert

Nu har et gennembrud ved Kemisk Institut, Københavns Universitet, slået døren på vid gab ind til proteinernes fortrolige dansegulv.
Docent emeritus Jens Jørgen Led ved Kemisk Institut, Københavns Universitet, og hans medarbejdere har netop offentliggjort metoden, der kan afsløre proteinernes hemmelige parringsdans i artiklen "Specific and nonspecific interactions in ultraweak protein-protein associations revealed by solvent paramagnetic relaxation enhancement" i det velansete videnskabelige tidsskrift Journal of the American Chemical Society.

Hidtil har det været umuligt at måle, hvordan proteiner finder andre proteiner i levende organismer, for eksempel i celler. Og det var et problem. Mange biologiske processer i kroppen starter, når to proteiner møder hinanden og indleder en reaktion. Og når det går galt, kan det gå rigtigt galt. Fra sukkersyge over cystisk fibrose og Parkinsonisme til alvorlige demenssygdomme som Alzheimers, skyldes en lang række lidelser, at kroppens proteiner klumper sig sammen (aggregerer) eller folder sig forkert. Derfor er Jens Jørgen Led forståeligt stolt af sin opdagelse.

"Alle, der beskæftiger sig med sygdomsopklaring eller med at finde nye medikamenter, kan bruge denne metode. Jeg synes faktisk, at det er den bedste forskning, jeg har været med til", siger Jens Jørgen Led.

Læs den videnskabelige artikel her:

http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/ja503546j

kilde: Københavns Universitet
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094