Markant flere ældre indvandrere med demens de kommende år
Det giver en række udfordringer i sundhedsvæsnet og plejesektoren, og der skal handles allerede nu, viser erfaringer fra "Migrationsskolen", der er et dansk-svensk forskningsprojekt om demenspleje.
Læger og plejepersonale inden for demensområdet står ofte over for en række udfordringer i arbejdet med mennesker med en kulturel og sproglig baggrund langt fra den danske, forklarer neuropsykolog ph.d. Rune Nielsen, Nationalt Videnscenter for Demens og leder af den danske del af forskningsprojektet.
"For det første er ældre indvandrere generelt mindre tilbøjelige til at søge læge i forbindelse med hukommelsesproblemer. For det andet har sundhedsvæsnet ofte svært ved at diagnosticere de, som faktisk søger hjælp på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Og for det tredje har vi i Danmark ingen særlige plejetilbud, der tilgodeser de ofte anderledes behov hos de ældre indvandrere, som faktisk får stillet en demensdiagnose", fortæller han.
Årsagen til, at indvandrere i mindre grad end andre borgere søger hjælp, hvis hukommelsen svigter, skal dels findes i manglende viden om demens, dels i en opfattelse af demens som en skamfuld sygdom, man ikke taler om, forklarer han.
"Der ligger et stort arbejde i at oplyse om, hvad demens er, og at der er hjælp at få. Vi antager, at kun ca. 10 pct. af det forventede antal indvandrere med demens rent faktisk bliver diagnosticeret af en læge. Med andre ord, er der mange som går rundt uden af at få den hjælp, de har behov for", siger Rune Nielsen.
Diagnoseværktøjer
De indvandrere, der opsøger læge, risikerer et dårligere udredningsforløb end patienter med dansk sprog- og kulturbaggrund. Resultatet bliver ofte en mindre nøjagtig diagnose. Læger og neuropsykologers diagnoseværktøjer tager alle afsæt i, at patienten har gået i dansk skole og kender til dansk kultur. Men mange ældre indvandrere har et lavt uddannelsesniveau og mangler i mange tilfælde også en generel forståelse af, at det kræver mange forskellige undersøgelser og mange besøg i klinikken, førend lægen kan stille en evt. diagnose, fortæller Rune Nielsen.
"Alene det, at de diagnostiske værktøjer kræver kendskab til dansk sprog og kultur er et væsentlig problem. Til sammenligning ville en ældre person, der var født og opvokset i Danmark heller ikke kunne blive grundigt udredt for kognitive problemer i fx England, selvom vedkommende taler engelsk", udtaler han.
Der er derfor brug for nye tværkulturelle diagnoseværktøjer, når en mistanke om demens skal be- eller afkræftes. RUDAS er et kognitivt screeningsinstrument, som indeholder en række korte tværkulturelle opgaver indenfor seks kognitive domæner. Rune Nielsen har udarbejdet en dansk udgave af det oprindelige australske RUDAS registreringsark, som nemt kan bruges af praktiserende læger og andet sundhedspersonale.
"RUDAS benyttes allerede i Danmark, Sverige og Norge, ligesom vi har taget initiativ til at udvikle et større kognitivt testbatteri i samarbejde med en række europæiske lande. Dette har endda tiltrukket opmærksomhed fra andre dele af verden, da testene i batteriet kun i lille grad påvirkes af lavt uddannelsesniveau hos patienten. Vi har således næsten afsluttet et projekt i Libanon og to projekter er i gang i Brasilien", fortæller Rune Nielsen fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Mangfoldighedsplejehjem
I Danmark findes to mangfoldighedsplejehjem i Århus og i København. De kan ses som et første spadestik i forhold til at indrette den danske plejesektor efter den voksende gruppe af ældre borgere med anden kulturel og sproglig baggrund.
Plejepersonale, læger, sygeplejersker og neuropsykologer skal alle uddannes til at kunne arbejde med mennesker med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk, mener Rune Nielsen:
"Vi skal tænke i alternative plejemodeller til ældre indvandrere - det har man allerede gjort med svingende succes i Sverige og Holland. Desuden skal sundhedsvæsnet blive bedre til at opspore de ældre indvandrere og til at oplyse om demenssygdomme, sundhedsvæsnet generelt samt hvilke tilbud om pleje og behandling, der findes", slutter neuropsykolog, ph.d. Rune Nielsen fra Nationalt Videnscenter for Demens.
"Migrationsskolen for demensplejen i Øresundsregionen" afholder i dag en afsluttende konference med fokus på de seneste tre års erfaringer og forskningsresultater i arbejdet med etniske minoritetsgrupper og demens.