23948sdkhjf

Landsretten: OK at sløjfe 6. ferieuge for handicaphjælpere

Indlæg af FOA, forbundsformand Dennis Kristensen.
FOA har tabt den principielle sag, hvor Kolding Kommune sløjfede den sjette ferieuge, beklædningsgodtgørelse, betalt barsel og en række andre personalegoder for handicaphjælpere.

Vestre Landsret har tirsdag frifundet kommunen for de væsentligste forhold i den retssag, som FOA har anlagt mod kommunen. Til gengæld er kommunen blevet dømt til at betale 5000 kroner for et mangelfuldt ansættelsesbevis til den handicaphjælper, som sagen drejer sig om.

Det er godt nok en overraskelse. Jeg er både skuffet og deprimeret over dommen. Der eksisterer i dag næsten retsløse vilkår for handicaphjælpere, hvor flere og flere kommuner nu forringer deres arbejdsvilkår dramatisk.

Tvisten mellem FOA og Kolding kommune drejede sig især om, det var kommunen, der var den reelle arbejdsgiver for kommunens handicaphjælpere. I retten har FOA fremlagt papirer fra kommunen selv, hvoraf det fremgår, at de er ansat i Kolding kommune.

Men Vestre Landsret har fundet, at den rigtige arbejdsgiver er den enkelte handicappede, der modtager hjælp efter ordningen om borgerstyret personlig assistance. De har ret til at forringe arbejdsvilkårene, f.eks. ved at inddrage den sjette ferieuge. Og når ansættelsesbeviset ikke er i orden, så er det også den handicappede, der i første omgang skal betale 5000 kr. i godtgørelse. Men da det er kommunen, der har begået fejlen, så siger Landsretten også, at kommunen skal friholde den handicappede for at betale beløbet.

Hvis det var en anklage om at bruge stråmand, så kunne kommunen ikke slippe uden om. Men landsretten mener øjensynligt, at det er i orden at anvende stråmænd til at forringe arbejdsvilkårene for handicaphjælpere. Det er stærkt bekymrende. Vi skal nu tage stilling til, om sagen skal for Højesteret.

FOA mener også, at Kolding Kommune har optrådt i strid med EU-retten, fordi mandlige handicaphjælpere skulle skrive under på ansættelsesbeviser, hvoraf det fremgik, at mænd ikke havde løn under barsel. FOA mener, det er en klar overtrædelse af ligebehandlingsloven – og det var stærkt medvirkende til at retssagen blev anlagt tilbage i 2011. Da den mandlige handicaphjælper skulle på barsel, ændrede Kolding kommune imidlertid praksis, og betalte løn under barslen. Landsretten konkluderer derfor, at kommunen er straffri, selvom ansættelsesbeviset på dette felt har været ude i skoven.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065