Ny pulje til dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen
Kommunerne kan nu søge om økonomisk støtte til afprøvning af dokumenterede metoder, som skal hjælpe personer med en psykisk lidelse at klare sig i egen bolig.
Formålet med puljen, som er på 11 millioner, er at gøre det muligt for personer med en psykisk lidelse at klare sig i egen bolig uden eller med mindre indgribende indsatser samt at skabe rammerne for, at borgere med psykiske lidelser kan leve et selvstændigt liv i egen bolig med begrænset støtte eller helt uden støtte.
Ifølge SFI-rapporten "Et liv i egen bolig" (2012) kommer borgere, der får bostøtte, ofte fra botilbud eller indlæggelse. Samtidig viser rapporten, at flere kommuner ønsker at arbejde med evidensbaserede metoder i bostøtte-indsatsen.
Med baggrund i de gode erfaringer med bostøtte-metoden CTI fra hjemløseområdet afprøves CTI-metoden nu i denne pulje over for målgruppen af personer med psykiske lidelser.
Der er ansøgningsfrist d. 26. juni.
Lær mere om initiativet her:
https://tilskudsportal.sm.dk/Sider/bosto...