Fremtidens Plejehjem - Fremtidens Medarbejder
Konference i Aalborg til maj.
Kravene til medarbejdernes kompetencer indenfor ældreområdet er stigende og ændres løbende. Nye generationer af beboere flytter ind på plejehjemmene, med nye forventninger, vaner og krav ligesom samfundets syn på pleje og omsorg til stadighed forandres.
På konferencen kan man høre med om Fremtidens Plejehjem i Aalborg Kommune, visionerne bag, de foreløbige erfaringer, og samtidigt få indsigt i den seneste viden på ældreområdet fra forskere og professionelle som uddanner til praksis, møde repræsentanter fra interesseorganisationer, og se og opleve den nyeste velfærdsteknologi.
Konferencen arrangeres i samarbejde mellem Aalborg kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen, University College Nordjylland og Social- og Sundhedsskolen i Nordjylland.