Rehabilitering er omsorg
Indlæg af Danske Fysioterapeuters formand, Tina Lambrecht.
FOA får det jo nærmest til at lyde som om, det er synd for de ældre at hjælpe dem med at træne til selv at kunne gå på toilettet. Selv de svageste ældre har glæde af at kunne være med til helt almindelige dagligdags aktiviteter.
Der er ingen tvivl om, at det er dybt fornuftigt, at kommunerne bruger lejligheden til at forbedre rehabiliteringen for de ældre. Det rigtige må være at bruge ældremilliarden, så den giver mest mulig livskvalitet til de ældre i stedet for at diskutere, hvilke faggrupper der føler sig forbigået.
Rehabiliteringen ude i kommunerne er også noget, som FOAs medlemmer spiller en stor rolle i. Der arbejder rigtig mange SOSUer med hverdagsrehabilitering ude i kommunerne i tæt samarbejde med ergo- og fysioterapeuter. Jeg kan simpelthen ikke genkende det billede FOA tegner af, at det skulle være manglende omsorg for de ældre.
kilde: Nyt fra fysio.dk