Ny direktør for Bevica Gruppen
Marianne Kofoed, cand. merc., tiltræder den 1. maj som direktør for Bevica Fonden og Bevica Innovation A/S.
Bevica Fonden er en erhvervsdrivende fond, hvis formål er at medvirke til at give mennesker med bevægelseshandicap størst mulig selvstændighed og uafhængighed. Dette opnås bl.a. gennem tilgængelighedstiltag.
Bevica Fonden sikrer gennem aktiv formuepleje, at der til stadighed er økonomisk basis for dette.
Herudover engagerer Bevica Fonden sig i lægeligt forsknings- og udviklingsarbejde med særligt fokus på bevægeapparatet i samarbejde med hospitaler og universiteter.
Bevica Gruppen består ud over Bevica Fonden af Bevica Innovation A/S og Bevica Legater.
BEVICA er dannet af ordene bevægelse, viden og care.