23948sdkhjf

Health & Rehab satte besøgsrekord

Årets rehab-messe i Bella Center blev et stort tilløbsstykke med næsten 8500 besøgende i løbet af tre dage, hvilket er over en tredjedel flere end sidste messe i 2012.
Hos Dansk Rehab Gruppe, der er arrangør af Health & Rehab Scandinavia, er formand Per Buus enormt stolt over, at man i forhold til sidste messe i 2012 har oplevet en massiv fremgang i antal besøgende.

"Endelig er kurven knækket. Vi har siden 2011, hvor vi overtog ansvaret for messen, arbejdet på at få stigende besøgstal. Og en fremgang på over 37 procent er meget imponerende. Det danner grobund for en fantastisk messe i 2016, og giver energi og kræfter til, at det skal blive endnu større og bedre om to år", siger Per Buus, der også hæfter sig ved det store antal nye produkter inden for sundheds- og rehabområdet, som blev præsenteret på messen.

På messen var udstillingsområdet med nye produkter fra de forskellige brancher nemlig fyldt med 49 nyheder sammenlignet med 21 nyheder under sidste messe.

"Det er et udtryk for, at er en god innovation i branchen, og det er jo det, vi skal overleve på i fremtiden, fortæller Per Buus.

Han understreger, at Dansk Rehab Gruppe ikke er kommet sovende til årets messe-succes.

"Vi har haft mange samarbejdspartnere, der har medvirket til succesen sammen med vores medlemsvirksomheder, og ikke mindst sekretariatet har gjort, at vi står med en succes i hånden, som vi kan bygge videre på de kommende år", siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065