Fokus på veteraner med psykiske skader
OPALL (Offentlige-Private Alliancer), Københavns Kommune, Herlev Kommune og Olivia Danmark inviterede mandag til en innovation camp med fokus på hvordan offentlige, private og frivillige organisationer i fællesskab kan skabe gode løsninger for at støtte veteraner.
Målsætningen for innovation-campen var, at skabe konkrete løsningsforslag, som kan videreudvikles og implementeres i den sociale og beskæftigelsesrettede indsats for veteraner.
Innovation campen var tænkt som en netværksdag, som skal danne rammerne for nytænkning af bæredygtige innovative løsninger og samarbejde på tværs af kommunegrænserne.