23948sdkhjf

Andelen af dagligrygere er ikke faldet det seneste år

Ny Gallup-undersøgelse gennemført i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.
17 procent af danskerne ryger dagligt tobak, viser den nye undersøgelse. Det er samme niveau som i undersøgelsen fra december 2012.

"Det er selvfølgelig bekymrende for folkesundheden, hvis faldet i tobaksrygning er stoppet samtidig med, at brugen af e-cigaretter er i stigning. Men vi håber, at det blot er en midlertidig stagnation, og at alle de indsatser, der fortsat gøres for at begrænse rygning, vil kunne fastholde udviklingen mod stadig færre rygere." siger Jørgen Falk, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Undersøgelsen afslører, at 15 procent af daglig-rygerne ville vælge at blive rygere igen, hvis de kunne leve deres liv om, mens 60 procent ønsker at holde op med at ryge. Knap 9 procent af rygerne havde konkrete planer om at holde op inden for en måned, da undersøgelsen blev gennemført i december 2013. Det betyder, at ca. 90.000 danskere netop nu forsøger at holde op med at ryge. Ca. halvdelen af alle dem, der gerne vil stoppe, vil gerne have hjælp til det.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109