23948sdkhjf

Spis masser af frugt og grønt - men skyl det først

Ved at skylle salat og krydderurter er det muligt at fjerne op til 80 procent af de bakterier, som ellers kan gøre forbrugerne syge, viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted.
Hvert år er grønt og frugt forurenet med sygdomsbakterier og virus skyld i syge forbrugere. I 2010-2012 er 7 sygdomsudbrud registret med ca. 500 syge personer af sygdomsfremkaldende bakterier og 13 sygdomsudbrud med ca. 300 syge af virus i frugt – primært frosne hindbær.

DTU Fødevareinstituttet har sammen med Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted undersøgt effekten af at skylle salat og krydderurter i køkkenet ved brug af almindeligt vand. Resultaterne viser, at det er muligt at reducere forekomsten af bakterier på salat og krydderurter med 70-80 procent ved at skylle grøntsagerne grundigt.

Fødevarestyrelsen opfordrer stadig forbrugerne til at spise masser af frugt og grønt, men at huske at skylle det for at reducere risikoen for at blive syg.

kilde: food.dtu.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078