251 godkendte lægemidler testet
Sundhedsstyrelsen har i 2013 testet 251 godkendte lægemidler samt 54 ulovlige lægemidler i eget laboratorium.
Sundhedsstyrelsens laboratorium laver også stikprøvekontroller af de ulovlige lægemidler, som SKAT beslaglægger. I 2013 er følgende ulovlige produkter testet i Sundhedsstyrelsens laboratorium.
* 38 produkter blev testet for vægtreducerende stoffer. Det blev fundet i 34.
* 13 produkter blev testet for potensfremmende stoffer. Det blev fundet i de 10.
* 3 produkter blev testet for nikotin. Det blev fundet i alle tre.
Ulovlig nethandel med lægemidler og andre sundhedsprodukter kan udgøre en betydelig sundhedsrisiko for forbrugerne, fastslår Sundhedsstyrelsen, produkterne kan indeholde aktive lægemiddelstoffer i forskellige mængder, kvalitet og sammensætning uden garanti for deres sikkerhed og effekt.
Sundhedsstyrelsens laboratorium arbejder også med udvikling af analysemetoder. Blandt andet arbejdes der med påvisning af fremmede agenser i veterinære vacciner ved hjælp af real-time PCR. Det vil blandt andet betyde, at man fremover kan reducere behovet for forsøgsdyr i forbindelse med vaccinekontrol.