Reservefamilier halverer psykiske indlæggelser
En god snak over middagsbordet med en almindelig familie hjælper svært psykisk syge til færre indlæggelser.
Det viser erfaringer med frivillige netværksfamilier til psykisk syge i et mindre projekt, som nu afprøves nu i større skala i en række kommuner. Det skal blandt andet vise, om netværksfamilier egner sig som landsdækkende tilbud.
- Vi ved, at patienter med svære psykiske lidelser får et meget bedre forløb med et godt netværk omkring sig.
- Men selv at skabe netværk er svært for psykisk syge, siger professor Jørgen Aagaard fra Center for Psykiatrisk Forskning ved Aarhus Universitet, som står bag projektet sammen med CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.
Idéen er, at familien bliver en del af patientens netværk med jævnlig kontakt, hvor man ses og laver ting sammen.
Pernille Skyttegaard fra Aalborg fik i 2002 diagnosticeret en psykisk lidelse, som har betydet, at hun i mange år har været udenfor arbejdsmarkedet. Hun fik en netværksfamilie i 2009.
- I første omgang var jeg bange jeg for, at det bare ville være endnu et sted, hvor jeg ikke blev set som ligeværdig, siger hun.
Men i dag ser både hun og familien forbindelsen som et gensidigt venskab, hvor Pernilles diagnose er gledet i baggrunden.
- Faktisk har de aldrig spurgt til min diagnose eller puttet mig i en bestemt kasse. De har også betroet sig til mig om mange ting, som professionelle behandlere jo ikke gør. Netop det ligeværd har været nøglen til, at jeg har fået det bedre, siger hun.
Hans Erik Madsen er den ene halvdel af Pernilles netværksfamilie.
- Det er givende og interessant at møde nye mennesker på den måde. Man skal bare tænke det godt igennem inden. Du kan jo ikke bare pludselig trække dig ud af det igen, når du først har involveret dig, siger han.
/ritzau/