Mikkel Hemmingsen forlader jobbet som regionsdirektør i Region Syddanmark
Han har fået nyt job som administrerende direktør for Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.
Han har været glad for at arbejde sammen med Mikkel Hemmingsen, fortæller han.
"Så selv om jeg skal være den første til at beklage hans fratræden, vil jeg også gerne være den første til at ønske ham alt det bedste i fremtiden", siger Carl Holst.
Mikkel Hemmingsen forlader stillingen som regionsdirektør og direktør for regional udvikling i Region Syddanmark. Stillingen som direktør for regional udvikling tiltrådte han i 2008, og i 2010 tilføjede han stillingen som regionsdirektør.
"Som sønderjyde har det at være regionsdirektør i Region Syddanmark været mere end bare et job. Det har været en fornøjelse at få lov at arbejde på de store syddanske dagordener med motiverede og fagligt dygtige medarbejdere, som hver dag udviser engagement både i de daglige opgaver og i forbindelse med omstillinger og forandringer. Også det positive samarbejde med regionsrådet har været inspirerende og de gode erfaringer vil jeg bestemt tage med mig videre. Jeg glæder mig meget til mit nye job, og jeg tror på, at jeg fra min nye stilling har mulighed for at række ud over kommunegrænsen. Så måske krydser vores veje igen i en ny sammenhæng", siger Mikkel Hemmningsen.