23948sdkhjf

Gigtforeningen støtter 15 nye forskningsprojekter

Forskningsrådet har i denne uddeling bevilget 1,3 mio. kr. til 15 forskningsprojekter, som hver især skal bidrage til forståelsen af, hvorfor gigtsygdomme opstår, og hvordan man skaber den bedste behandling.
Kan målrettet træning mod slidgigt erstatte eller udskyde en knæoperation, og hvilke mekanismer fører til, at immunforsvaret vender sig mod kroppen ved sygdomme som SLE/lupus? Hvad betyder to særlige molekyler for udviklingen af kronisk leddegigt, og kan superviseret træning hjælpe mennesker med gigtsygdommen Ehlers-Danlos, der er kendetegnet ved hypermobilitet, kroniske smerter og dårlig sårheling?

Det er nogle af de spørgsmål, forskere nu kan søge svar på med støtte fra Gigtforeningen forskningsråd.

"Hvert af disse projekter bidrager med en ny bid til den samlede forståelse af, hvorfor gigtsygdomme opstår, og hvordan de kan behandles. De bygger alle videre på tidligere indsamlet viden, og de nye resultater kan potentielt gøre en stor forskel for den enkelte, der er ramt af en gigtsygdom. Derfor er det fantastisk glædeligt at kunne støtte så mange visionære nye projekter," siger Gigtforeningens direktør Lene Witte.

De får støtte

De støttede forskningsprojekter er:

Klinisk assistent Robert Riis fra Parker Instituttet, Reumatologisk Afdeling ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har modtaget 63.237 kr. til at undersøge betydningen af betændelsestilstanden ved slidgigt i knæet. I projektet får en forsøgsgruppe undersøgt knæene ved hjælp af dynamisk magnetscanning.

Professor Michael Kjær ved Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital har modtaget 100.000 kr. til at undersøge, om aflastning og let kontrolleret udspænding – men ikke hård fysisk belastning – er afgørende for normaliseringen af senestrukturen efter sammensyning af en overrevet achillessene.

Ph.d.-studerende Rie Harboe Nielsen fra Institut for Idrætsmedicin ved Bispebjerg Hospital har modtaget 69.500 kr. til et projekt med superviseret styrketræning til behandling af Ehlers-Danlos patienter og personer med generel hypermobilitet. Behandlingstilbud til disse patienter er i dag begrænset til smertestillende medicin og forsøg på at undgå smerteprovokerende aktiviteter, da smerte i forbindelse med aktivitet ofte medfører, at patienterne er fysisk inaktive.

Overlæge Per Martin Bülow fra Institut for Idrætsmedicin ved Bispebjerg Hospital har modtaget 100.000 kr. til at undersøge behandlingseffekten ved tennisalbue, når styrketræning suppleres med binyrebarkhormon-injektion eller nålestimulation af senen.

Afdelingslæge Christoffer Brushøj fra Institut for idrætsmedicin ved Bispebjerg Hospital har modtaget 50.000 kr. til at undersøge, om kredsløbstræning i tillæg til almindelig træning gavner patienter med såkaldt forreste knæsmerter.

Fysioterapeut og forskningsassistent Elisabeth Bandak fra Parker Instituttet og Reumatologisk afdeling ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har modtaget 45.000 kr. til et projekt, som skal afklare, om der er en sammenhæng mellem slidgigt i knæet og muskelbetændelse. Projektet skal også afgøre, om det kan undersøges via en MR-scanning, og om træning kan nedsætte muskelbetændelsen.

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut Laura Staun Valentiner fra Ortopædkirurgisk Afdeling ved Gentofte Hospital har modtaget 100.000 kr. til at undersøge effekten af G.L.A:D-træning (Godt Liv med Artrose i Danmark) som alternativ til operation til patienter med artrose i knæleddet. Resultaterne fra projektet vil fremadrettet kunne anvendes til at implementere G.L.A:D som tilbud til patienter med artrose i knæleddet.

Klinisk assistent Constance Jensina Ulff-Møller fra Reumatologisk Klinik ved Rigshospitalet har modtaget 284.702 kr. til en undersøgelse af betydningen af epigenetiske faktorer for udviklingen af SLE/lupus, da nyere forskning viser, at DNA-methyleringen er ændret hos SLE/lupus-patienter. Håbet er, at resultatet kan bruges til at udvikle nye behandlingsmuligheder og biomarkører for sygdommen.

1. reservelæge Kristoffer Barfod fra Ortopædkirurgisk Afdeling ved Hvidovre Hospital under Københavns Universitet har modtaget 80.000 kr. i støtte til et projekt om behandling af akut akillesseneruptur, hvor det testes, om det er fordelagtigt at benytte dynamisk genoptræning. Skaden rammer oftest mænd i alderen 30 til 60 år under fysisk aktivitet, og mange oplever i dag et dårligt resultat efter behandling for akut akillesseneruptur.

Ph.d.-studerende Annette Bennedsgaard Jespersen fra Rygcenter Syddanmark på Middelfart Sygehus har modtaget 75.000 kr. til et studie, der skal undersøge, om behandling med det særlige hormon parathyroidea kan øge knoglehelingen hos patienter, der får en stivgørende rygoperation.

Læge Mette Herly fra Reumatologisk afsnit ved Regionshospitalet Silkeborg har modtaget 100.000 kr. til en undersøgelse af, om D-vitaminniveauet kan forudsige sygdomsaktiviteten og behandlingsresponsen hos nydiagnosticerede leddegigtpatienter og prognosen for at udvikle alvorlig hjerte- og lungesygdom.

Post.doc. Jeanette Reffstrup Christensen fra Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik har modtaget 72.200 kr. til et projekt, der skal sænke social- og sundhedsansattes risiko for muskelskelet- og livsstilssygdomme ved en langsigtet holdbar sundhedsindsats på arbejdspladsen. SOSU-ansatte er en meget udsat gruppe, når det gælder muskelskelet- og livsstilssygdomme, fysisk nedslidning, højt sygefravær og førtidspensionering.

Professor Lars Arendt-Nielsen fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg Universitet har modtaget 77.000 kr. til et projekt, der skal afdække, om de patienter, der oplever knæsmerter trods en vellykket knæalloplastik, lider af en særlig smerteoverfølsomhed i centralnervesystemet. Smerteoverfølsomheden kan blandt andet stamme fra en inflammation i slimhinden i knæet kaldes synovitis, og nye smertemålingsmetoder kan afdække, om smertesystemet er overfølsomt, og om smerterne skyldes synovitis.

Adjunkt Magdalena Janina Laska fra Aarhus Universitets Afdeling for Biomedicin har modtaget 50.000 kr. til en undersøgelse af, om proteinet Env59 kan have en gavnlig effekt på den autoimmune sygdom SLE/lupus, hvor kroppens immunforsvar vender sig mod kroppens egne celler.

Forskningsårsstuderende Morten Aagaard Nielsen fra Aarhus Universitets Afdeling for Biomedicin har modtaget 75.000 kr. til en undersøgelse af niveauet af to af immunsystemets molekyler (4-1BB og 4-1BBL) ved gigtsygdom og deres betydning for udviklingen af kronisk leddegigt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078