FAKTA: Sådan fungerer en sansefødestue
Region Hovedstaden har stor succes med sansefødestuer på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
* Der er udviklet et særligt audiovisuelt program, som skal understøtte rytmen i vejrtrækningen under ve-arbejdet. Rytmen matcher bevægelserne i det visuelle udtryk, der er på et stort dynamiske panel og farverne i rummet.
* Brugen af dynamisk lys, lyd og levende billeder på fødestuerne skal understøtte den fødendes oplevelse af ro og tryghed under fødslen og dermed give en bedre fødselsoplevelse - både for den fødende og partneren.
* Den vordende mor kan under sin graviditet ønske at komme til at føde på sansefødestuen.
* På stuen er der en såkaldt "akut"-knap, hvor stuen øjeblikkeligt bliver ændret til en traditionel fødestue, hvis der eksempelvis skal laves et akut kejsersnit.
Kilde: Region Hovedstaden og chefjordemoder på Nordsjællands Hospital, Katrine Hornum-Stenz
/ritzau/