Tre milliarder til nye forskningscentre
Regeringen vil afsætte tre milliarder kroner til Danmarks Grundforskningsfond i den kommende vækstpakke.
"Danmarks Grundforskningsfond bidrager til at skabe og fastholde nye arbejdspladser i Danmark. De talentfulde forskere, som fonden støtter, udvikler blandt andet nye teknologier og lægemidler. Det er godt for befolkningen, og det er godt for danske virksomheder, der kan bruge forskningen til at udvikle mere effektive arbejdsmetoder og nye produkter", siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.