23948sdkhjf

Ny sengegynge skal berolige og lindre sengeliggende patienter

Hidtil har man skullet op at sidde i en stol for at få gyngeterapi, men nu er det også muligt at tilbyde denne terapiform til patienter med lange sengeliggetider.
Den nye sengegynge fra Wellness Nordic forebygger og lindrer den liggesår, idet gyngebevægelserne hele tiden flytter trykket og samtidig øger blodcirkulationen, fortæller virksomheden.

"Bevægelserne bidrager også til at træne og vedligeholde balanceevnen hos sengeliggende – og dertil kommer den markant beroligende effekt, det har at blive vugget blidt og nænsomt", lyder det fra Wellness Nordic.

Sengegyngen kan også dæmpe angst og vugge i søvn, fortæller direktør i Wellness Nordic, Bent Bonde.

"Sengegyngen er afslapningsterapi for de allersvageste patientgrupper; efter blot en halv times gyngeterapi bliver brugerne mere rolige og afspændte og mindre angste. Det gør samtidig sengegyngen velegnet til mennesker med ADHD eller autisme, der lider af uro. Her kan sengegyngen berolige og f.eks. vugge i søvn," forklarer han.

Der er mulighed for at opleve Wellness Nordic Sengegyngen, når den introduceres for det danske marked på messen Health & Rehab Scandinavia den 9.-11. september 2014 i Bella Center.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062