23948sdkhjf

En værktøjskasse til sundhedsprofessionelle

Nu udgiver Sundhedsstyrelsen en digital værktøjskasse med konkrete forslag til, hvordan sygehuse og kommuner kan implementere de nye nationale kliniske retningslinjer.
Værktøjskassen indeholder et bredt udvalg af evidensbaserede metoder, som kan inspirere til lokale initiativer og fremme implementeringen. Det vil bl.a. sige forslag til, hvordan man kan fastsætte mål, bruge feedback, lave tidsestimater og inddrage patienter og pårørende.

Sundhedsstyrelsen vil over de næste par år udgive 50 nationale kliniske retningslinjer, der skal støtte landets læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle i at give den bedst mulige sundhedsfaglige ydelse til patienterne. De første fire nationale kliniske retningslinjer udkom i 2013 og handler om diabetiske fodsår, hjerterehabilitering, grå stær og udvalgte skulderlidelser. I maj og juni udsendte Sundhedsstyrelsen yderligere seks retningslinjer om blandt andet ADHD, rehabilitering af KOL-patienter, hjertemetastaser og bipolare lidelser. I samme omgang lanceres også en digital værktøjskasse, som ledere og planlæggere i regioner og kommuner kan bruge til implementeringen.

"Vi ved, at de nationale kliniske retningslinjer har været efterspurgt i regioner og kommuner, og vi vil gerne støtte dem i at implementere retningslinjerne. Derfor har vi besluttet at udgive denne digitale værktøjskasse for at hjælpe processerne på vej med en række konkrete forslag til, hvordan retningslinjerne kan komme til at understøtte udviklingen af det daglige arbejde", siger Else Smith, der er administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen.

Værktøjskassen (implementeringshåndbog) ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094