23948sdkhjf

113,2 millioner til svage ældre og demens

Satspuljepartierne har indgået aftale om fordelingen af satspuljen for 2014 på socialområdet.
Så er der indgået aftale om satspuljen for 2015 på børne- ligestillings- integrations- og socialområdet. Partierne bag aftalen er Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radiale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Partierne er enige om udmøntningen af i alt 1,2 milliarder kroner over de næste fire år i satspuljen for 2015.

"Vi glæder os over, at vi med den her aftale styrker indsatsen for ældre med demens, så flere plejecentre bliver rustet til at imødekomme dementes behov. Vi er samtidig glade for, at der bliver skabt bedre rammer om det gode måltid for ældre. Det kan være med til at øge og forbedre livskvaliteten for mange ældre, da måltidet spiller en vigtig rolle i deres hverdag", siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Satspuljepartierne har besluttet at afsætte i alt 87,6 mio. kr. til en målrettet indsats over for mennesker, som udsættes for vold fra deres allernærmeste. For de udsatte børn og unge har satspuljepartierne bl.a. afsat i alt 80,7 mio. kr. til en målrettet indsats, der understøtter plejefamilieområdet gennem stabilitet i anbringelsen, styrkelse af netværksplejefamilier og styrkelse af det faglige miljø omkring plejefamilier. Endvidere er satspuljepartierne enige om bl.a. at afsætte i alt 48,8 mio. kr. til konflikthåndtering i satsforvaltningerne. For at lette den ofte svære overgang til voksentilværelsen for tidligere anbragte børn og unge har satspuljepartierne besluttet at afsætte samlet 97,3 mio. kr. til en helhedsorienteret indsats, som kan bidrage til, at nuværende og tidligere anbragte børn og unge får udvidet kontakt med jævnaldrende børn og unge med nogle af de samme erfaringer som dem selv eller med ressourcestærke voksne som fx venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner.

"Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at lande en aftale med de øvrige satspuljepartier, der forbedrer vilkårene for de mest sårbare og udsatte mennesker i vores samfund. Vi afsætter over én milliard til at forbedre hjælpen til udsatte børn og unge, kvinder ramt af vold, hjemløse unge, ældre og demente. Jeg tror på, at de i alt 41 initiativer vil gøre en mærkbar forskel for de her mennesker, og aftalen er et vigtigt skridt på vejen til at nå regeringens sociale 2020-mål", siger Socialminister Manu Sareen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109