Der er efterspørgsel efter flere nordjyske SOSU´er og sygeplejersker
De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har med hjælp fra COWI analyseret udbud og efterspørgsel af velfærdsuddannet arbejdskraft i Nordjylland frem mod 2023.
"Uddannelseskapaciteten i Nordjylland skal udnyttes effektivt, så vi uddanner i overensstemmelse med efterspørgslen. Rapporten kan også være med til at understøtte de unges uddannelsesvalg dvs. hvor kan de unge have gode chancer for at få job. Helt konkret står vi fx overfor, at aftalerne om dimensioneringen på flere uddannelser som fx social- og sundhedsassistent- og pædagoguddannelsen skal fornys. Her giver rapportens resultater os en pejling på, hvilket behov kommuner og region som arbejdsgivere skal udtrykke", siger Ulla Astman, regionsrådsformand, Region Nordjylland.