23948sdkhjf

Ældre vil have hjemmelavet mad

Ældre på plejehjem uden egen madproduktion springer oftere et måltid over end ældre på plejehjem, hvor maden tilberedes på stedet, viser ny undersøgelse. Af Liv Arnth Jørgensen
Præfabrikata, der bare skal varmes. Sådan er menuen for mange ældre på landets plejecentre.

Men den slags mad vækker ifølge social- og sundhedspersonalet ikke altid begejstring hos de ældre. Mere end en tredjedel af personalet oplever nemlig én eller flere gange om måneden, at de ældre ikke vil spise maden, fordi kvaliteten er for dårlig. På plejecentre, som selv står for at tilberede maden, gælder det for under en fjerdedel af personalet. Alligevel har under halvdelen af plejecentrene egen madproduktion.

Enorm betydning

Det ærgrer formanden for FOAs kost- og servicesektor.

- Maden har en enorm betydning for de ældres sundhed. Derfor går det naturligvis ikke, at så mange ældre fravælger den mad, de får på plejehjemmet, fordi den er af for dårlig kvalitet, siger Gina Liisborg, og fortsætter:

- Det undrer mig, at så mange kommuner tilbyder de ældre færdiglavet vakuumpakket mad, når vi ved, hvor stor betydning god og ernæringsrigtig mad har for de ældres livskvalitet. De ældre skal have mulighed for at dufte maden og glæde sig til måltidet. Det øger appetitten, siger hun.

Selvom mange ældre fravælger maden på grund af lav kvalitet, er det ikke bedre madordninger, der står øverst i kommunernes ansøgninger til ældremilliarden. Kun 5,7 millioner kroner vil ifølge socialministeriets opgørelser gå til madservice.

FOAs undersøgelse er foretaget blandt 497 social- og sundhedsmedarbejdere på plejehjem i maj 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078