Midaldrendes fysik afhænger af deres socialgruppe
Ny forskning ledet af Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har for første gang vist, at de sociale forskelle i fysiske funktioner som muskelstyrke og balance allerede slår igennem hos midaldrende.
"Undersøgelsens resultater er interessante. Vi havde ikke forventet, at socialgruppeforskellene var så markante, som undersøgelsen viser. Det gælder især, når vi måler hele kroppens muskelstyrke og balance. Det kan skyldes, at folk i socialgruppe 1 oftere er fysisk aktive i fritiden. Andre undersøgelser viser også, at lav fysisk aktivitet i barndommen kan trække spor ind i voksenlivet", forklarer professor Åse Marie Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
kilde: københavns universitet