Nye tal for hjertepatienters ventetid
Hovedparten af de patienter, der henvises til et sygehus i et hjertepakkeforløb undersøges og behandles inden for de anbefalede tider, viser de første monitoreringstal, som Statens Serum Institut netop har offentliggjort.
"Det samlede billede er noget usikkert, og derfor skal vi være forsigtige med at læse for meget ind i de nye tal. Og selvom det ser ud til, at vi er langt fra at være i mål med pakkerne, så hæfter jeg mig alligevel ved én ting; nemlig at de tal, der ligger bedst, handler om de mennesker, der er akut syge og skal hurtig i behandling", siger ministeren.
Statens Serum Institut vil fremover offentliggøre nye monitoreringstal for de tre hjertepakker én gang hvert kvartal, lige som man har gjort på kræftpakkerne gennem længere tid.