Ekstra gennemgang af administrationen af eksterne forskningsmidler
En række sager med misbrug af eksterne forskningsmidler har fået Rigshospitalets ledelse til at indføre skærpede regler og sætte gang i en større gennemgang af området.
Samtidig har Rigshospitalets ledelse besluttet at gennemgå administrationen af eksterne forskningsmidler på hospitalet. Gennemgangen sker i samarbejde med eksterne konsulenter, der sammen med Rigshospitalets egne folk er i gang med at gennemgå forsknings-administrationen i Hjertecentret, hvor de hidtidige sager er fra. Gennemgang har ligeledes til formål at sikre at Rigshospitalet overholder regionens retningslinier på området.
"Rigshospitalets ledelse tager kraftigt afstand fra enhver form for misbrug af eksterne forskningsmidler. Det kan på ingen måde accepteres, at forskningsmidler går til de forkerte formål", siger Jannik Hilsted, lægelig direktør på Rigshospitalet.
Gennemgangen ventes at være færdig i løbet af 3-4 måneder, hvorefter Rigshospitalet vil kunne træffe de fornødne beslutninger. Hvis der er tale om overtrædelse af reglerne, vil det blive tale om tilbagebetaling, understreger Jannik Hilsted. Og hvis der er brug for andre tiltag, vil der blive fulgt op.