Sønderjysk psykiatribyggeri får døgnrytmelys
Chromaviso skal levere lys til det nye psykiatribyggeri i Aabenraa. Det er en ordre i størrelsesorden 6,8 millioner kroner.
De nærmere detaljer om lysentreprisen i det nye Aabenraa psykiatribyggeri sker i et samarbejde mellem WICOTEC KIRKEBJERG A/S og Chromaviso.
"Det har fra starten været en positiv oplevelse at arbejde sammen med WICOTEC KIRKEBJERG A/S. Vi er i god dialog og ser frem til en snarlig installationsstart i Aabenraa hen over sommeren 2014. Chromavisos døgnrytmelys er et unikt koncept, der er installeret og testet på Aarhus Universitetshospital og på Glostrup Hospital vi går aldrig på kompromis med kvaliteten af vores installationer", lyder det fra Chromavisos direktør.