23948sdkhjf

79-årig solgte narko til 91-årig på plejehjem

Nok er det i den lette ende af narko-forseelser, men den ældre mand i Varberg er idømt 40 dagbøder.
En 79-årige mandlig beboer på et plejehjem i den sydsvenske by Varberg har fået 40 dagbøder af 50 kroner for ulovligt narkosalg.

Han havde solgt "lidt godter" til en 91-årig kvindelig beboer.

Det skriver avisen Hallands Nyheter.

De to ældre mennesker bor i deres egne lejligheder på plejecentret, og midt i februar var politiet ude for at undersøge et tip om narkosalg.

Her stødte de på den 91-årige kvinde, da hun forlod den 79-åriges lejlighed.

Hun havde i hånden to pakker af det narko-klassificerede stesolid.

Under et forhør hos politiet forklarede den ældre kvinde, at manden havde ringet til hende og sagt, at han havde "lidt godter" i sin lejlighed.

Den 79-årige har forklaret, at han bare pjattede.

Men byretten i Varberg har nu dømt ham for overtrædelse af narko-lovgivningen. Det er blevet takseret til de 40 dagbøder af 50 kroner.

Kvinden har erkendt sin skyld og kan i nær fremtid vente en bøde, skriver Hallands Nyheter.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078