Rapport: Ældres ressourcer og behov
Ny rapport fra SFI tegner et billede af en ældre generation af danskere, der trives, har overskud og i stadig stigende grad har det fysisk godt langt op i årene.
Antallet af ældre, der modtager hjemmehjælp, er faldet markant i de seneste 15 år. De, der får hjælp, har nogenlunde de samme helbredsproblemer som hjemmehjælpsmodtagere for 15 år siden.
"Resultaterne i rapporten peger således ikke på, at faldet i hjemmehjælp skyldes en ændret praksis i kommunerne, som har hævet barren for, hvornår man kan få hjælp. Derimod tyder meget på, at danske ældre simpelthen er blevet mere raske og rørige i hvert fald i deres egen vurdering. Det ses også af, at langt færre har et uopfyldt behov for hjælp i dag end for 15 år siden", lyder det fra SFI.
Blandt de 87- og 92-årige i undersøgelsen fortæller godt hver femte, at de undertiden føler sig alene og ville ønske, de havde selskab. Det er også i denne aldersgruppe, at flest op mod hver tredje oplever, at de har brug for mere hjemmehjælp, end de får. De allerældste danskere efterlyser typisk hjælp til at komme ud, praktisk hjælp i hjemmet og selskab til fx måltiderne.
Læs mere her:
http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-468...