23948sdkhjf

Operaen i turkis

KIU - Patientforeningen Kræft I Underlivet - sætter i dag fokus på æggestokkræft og symptomer på sygdommen ved at oplyse Operaen i København i et turkis lys. Det sker på den internationale dag for æggestokkræft.
Formålet med International Dag For Æggestokkræft er at bekæmpe æggestokkræft ved at sætte fokus på symptomer på sygdommen og vigtigheden af tidlig opsporing. Dagen markeres verden over ved, at en række kendte bygninger oplyses.

"7 ud af 10 tilfælde af æggestokkræft opdages først, når kræften har bredt sig fra æggestokkene til andre organer - og på det tidspunkt er det ofte for sent. Kun 1 ud af 3 kvinder med æggestokkræft er i live efter fem år. Men flere kunne helbredes, hvis sygdommen blev opdaget og behandlet i tide. Derfor sætter vi fokus på æggestokkræft og symptomer ved at oplyse operaen i København i et turkis skær på International Dag For Æggestokkræft torsdag d. 8. maj", fortæller Birthe Lemley, som er formand for KIU - Patientforeningen Kræft I Underlivet og selv fik konstateret æggestokkræft i 2001.

I Danmark kører der desuden et videospot om symptomerne på æggestokkræft på A-apotekerne. Her kan man også få udleveret en folder om sygdommen udgivet af patientforeningen KIU.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062