Film og Facebook skal sælge nye grunde ved akutsygehuset
Aabenraa Kommune sætter nu gang i en salgskampagne for den nye udstykning Langhus, der ligger blot 900 meter fra det ny akutsygehus i Aabenraa.
"Vi har et godt produkt, og det vil vi gerne fortælle til både herboende borgere og potentielle tilflyttere. Beliggenheden er god, både i forhold til de mange arbejdspladser på det ny akutsygehus, men også i forhold til motorvej E45, som ligger blot 5 minutters kørsel fra Langhus", siger formand for Vækst- og Udviklingsudvalget, Philip Tietje.
Han fortæller, at der allerede har været en del forhåndsinteresse for den nye udstykning.