23948sdkhjf

Gode anbefalinger fra Leo Larsen-udvalg

Indlæg af KL’s formand Erik Nielsen.
Ekspertudvalget, der har undersøgt arbejdskraftbehovet ved de kommende milliardbyggerier, har lagt nogle meget konkrete og konstruktive anbefalinger frem.

Det er helt centralt, at vi tænker investeringer i ny infrastruktur sammen med vores beskæftigelsespolitik. Både af hensyn til de ledige og af hensyn til at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

Kommunerne er allerede godt i gang med at etablere samarbejde på tværs. Eksempelvis samarbejder Haderslev, Vejen og Kolding om rekruttering til anlæg af det nye supersygehus i regionen, og der er etableret et netværk for at være godt rustet til "byggeboomet" i Midt- og Vestjylland.

I perioden 2013-2022 investeres der ca. 200 mia. kr. og forventes et arbejdskraftbehov på 87.000 mandeår.

En opgave af den størrelse kræver selvfølgelig koordination på tværs af kommuner og mellem beskæftigelsessystemet og uddannelsessektoren. Men det er vigtigt, at organiseringen af samarbejdet har udspring i de konkrete projekter og udfordringer. Vi skal passe på, at vi i jagten på en generel model ikke skaber et nyt bureaukrati.

Opgaven er at sikre et effektivt match mellem de ledige og de relevante virksomheder. Derfor bør jobcentrene være omdrejningspunktet for samspillet med virksomhederne.

Manglen på praktikpladser er en af de helt store udfordringer for ambitionen om, at alle unge skal have en uddannelse – det er derfor rigtig at sikre flere lære- og praktikpladser ved de store infrastruktur-udbud.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109