23948sdkhjf

Kommuner bakker op om lovændring for enlige pensionister

Ældre Sagen og kommunale sagsbehandlere klager til socialministeren for at få ændret reglerne for enlige pensionister.
Ældre Sagen får nu opbakning i sagen om enlige pensionister, der mistænkes for socialt bedrageri. Samtlige kommuner i Region Sjælland går nu sammen om en fælles klage til socialminister Karen Hækkerup (S).

- Vi er nødt til at få ændret reglerne for, hvornår man lever i et ægteskabslignende forhold. I dag er lovgivningen så indviklet, at hverken kommunerne eller borgerne kan finde ud af dem, siger Kasper Kyed, arbejdsmarkedschef i Holbæk Kommune.

Kommunernes fælles klage handler både om enlige pensionister og enlige forsørgere.

Får dagligt henvendelser fra enlige pensionister

Udmeldingen glæder direktør Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen, der også selv har skrevet til socialminister Karen Hækkerup for at få en ny lovgivning.

- Det er dejligt, at kommunerne nu omsider kommer os i møde. Vi har forsøgt at få ændret lovgivningen i flere år, og Ældre Sagens Rådgivning får dagligt henvendelser fra enlige pensionister, der er usikre på reglerne og ingen hjælp kan få hos kommunerne, forklarer Bjarne Hastrup.

kilde: Ældre Sagen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062