23948sdkhjf

Fortsat et aktivt og trygt ældreliv i København

Indlæg af Lise Thorsen, socialdemokraternes ordfører på sundheds- og omsorgsområdet i Københavns Kommune, om konsekvensen for ældreområdet af de netop afsluttede budgetforhandlinger i København.
Vi vil sikre et aktivt og trygt liv for de ældre medborgere i København. Med denne prioritet gik Socialdemokraterne til bordet ved de netop afsluttede budgetforhandlinger.

I 2011 vedtog vi reformpakken "Aktiv og Tryg hele livet", hvor vi over 3 år ville reformere hjemmehjælpen og give de ældre københavnere bedre mulighed for et aktivt og trygt ældreliv. Vi ville løfte københavnerens livskvalitet og helbred.

Med budgetaftalen for 2014 er der afsat 10 mio.kr. i både 2014 og 2015 til at fortsætte udviklingen af ældreområdet.

Vi vil bl.a. sikre, at de ældre bliver selvhjulpne og aktive så længe som muligt samt at fællesskabet fremmes og at ensomheden dermed bliver forebygget. Det skal ske både ved mere personale i ydertimerne og weekenderne og ved at støtte det sociale liv i fællesopholdsrummene på plejecentrene.

Det er vigtigt, at København har stærke fællesskaber – også på ældreområdet. Dét at føle fællesskab med andre mennesker, kan forebygge og i mange tilfælde helt forhindre ensomhed. En ensomhed, der i alt for mange tilfælde fører til sygdom og nedsat livskvalitet.

Vi har et mål om, at flere ældre oplever en større frihed ved at klare hverdagen selv. En hverdag som sagtens kan bestå, selvom man modtager praktisk hjælp for at klare sig. Derfor skal det også fortsat sikres, at man trygt kan regne med at få den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt.

Endelig er det helt grundlæggende, at fagligheden og kvaliteten i alle ydelserne på ældreområdet fra kommunen er af meget høj standard. De ansatte i ældreplejen skal sikres tilfredsstillende arbejdsvilkår og faglige muligheder på arbejdspladsen.

En god budgetaftale med fokus på at fortsætte de gode takter indenfor ældreplejen i vores by.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063