23948sdkhjf

Nordjylland til kamp mod tryksår

Sygehus Himmerland indfører systematiske screeninger for at forhindre tryksår hos patienterne.
- Vi ønsker på Sygehus Himmerland at gøre alt, hvad vi kan for at hindre gener af den karakter, som tryksår kan være for vores patienter. Derfor tager vi gladeligt imod dette regionale initiativ om at udbrede de gode erfaringer og lade os inspirere af resultaterne på Thy-Mors og gøre dem til vores egne. Vi ønsker at forebygge og i sidste ende helt udrydde tryksår på Sygehus Himmerland, fortæller klinikchef for Klinik Medicin Mette Berntsen.

Med inspiration fra Sygehus Thy-Mors og "Patientsikkert Sygehus" lancerer Sygehus Himmerland i april måned en lokalt udviklet tryksårspakke.

- Fra den 2. april starter alle vores medicinske afdelinger ud med systematiske screeninger for tryksår hos indlagte patienter. Vi har lokalt haft en tryksårsgruppe bestående af medlemmer fra vores medicinske og terapeutiske afdelinger, som med stort arrangement og iver har været optaget af udviklingen af denne lokale indsats med det sigte at gøre vores bedste for vores patienter her på sygehuset, siger kvalitetskonsulent og risikomanager ved Sygehus Himmerland, Mette Alsbjerg Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078